GENERELLE SPØRGSMÅL OG SVAR OMKRING EXTENSIONS

Hvad skal jeg vælge?
Har du glat hår eller naturligt flad, så vælg glat hår. 
Det glatte hår følger dit eget og på den måde vil dit eventuelle fald komme til syne i det glatte, da håret er ægte remy hår, og ægte remy hår får et let fald efter vask. Glat hår er også stærkere og i bedre stand end det krøllede, da det krøllede har været igennem endnu en kemisk proces, nemlig permanent. Men hvis du har krøllet hår, skal du naturligvis vælge krøl.
 


Skal jeg bruge specialpleje?

Både dit eget hår og extensions har behov for pleje. Der skal bruges specialpleje, da dine extensions ikke får tilført de nødvendige næringsstoffer fra hovedbunden – og vil blive tørt, glansløst og filtre, hvis ikke det tilføres  fugt.
Shampoo indeholdende meget alkohol eller olie som vil gøre håret tørt, og dine keratinbondings kan glide af/åbne sig.

Mange anbefaler silicone produkter, kaldet silkedråber -

MEN HUSK at tjekke om det er vandopløselige silicone dråber. Ellers risikerer du at der lægger sig en tyk hinde omkring dit hår, hovedbund og extensions - og de kan ikke vaskes ud igen og håret vil filtre, se uplejet ud. Desuden er silkedråberne sjældent plejende, men mere en make-up. Brug derfor altid fluid/serum med vandopløselige siliconer - det plejer og tilføre dit hår fugt.

Jo flere penge du ofrer jo bedre kvalitet, når du skal have påsat extensions, jo mindre pleje kræver de, men ingen extensions kan klare sig uden fugtpleje.

Under priser, finder du de forskellige plejeprodukter, der nøje er tilsat virkestoffer som giver dine extensions optimal pleje.


•     Hvordan vasker jeg håret?

Anvend kun de bedste special plejeprodukter, som er udviklet til extensions.
Vi sælger en rigtig god plejeserie til billige penge inklusiv børste.
Børst altid dit hår igennem før vask. Undlad at massere med negle, hvor dine bondings er påsat. Arbejd med hul hånd og bløde bevægelser.
Arbejd i nedadgående retning. Vær ekstra omhyggelig med at skylle shampooen ud, så der ikke sidder rester ved dine bondings, som vil skabe irritation og evt give kløe.
Klem forsigtigt vandet ud af håret, og anbring et håndklæde omkring hår og hoved, så det kan suge vandet fra håret. FROTTER ALDRIG EXTENSIONS!


•    Hvordan tørrer jeg mit hår?

Du må ALDRIG FROTTERE dit hår. Lad håndklædet sidde omkring dit hår et par minutter. Herefter tilsættes yderligere fugtpleje som serum/fluid – og lidt lufttørring, inden det forsigtigt friseres med dine fingre og den specielle extensionsbørste.
Arbejd nu udefra længderne og indad, mens du samtidigt holder dit hår i en hestehale. Håret kan lufttørres, men dine bondings ynder/kræver let føntørring. Ved brug af føntørrer husk altid varmebeskyttende pleje først, og der må der ikke bruges høje temperaturer direkte mod keratinen, de kan smelte ved for høje varmegrader, og medvirke til at der opstår filt. Det samme gælder glattejern.Du må aldrig sove med vådt hår!


•      Kan mine extensions farves?

Du kan godt farve dine extensions, men kun 1-2 toner mørkere. Det anbefales dog at at få en professionel frisør til at klare opgaven 
ALDRIG LYSNE/BLEGE extensions.
Diverse farvekemier kan resultere i et forkert resultat, og dine bonding kan opløses eller blive umulige at få af. Vores sortiment består nu også af Europæisk hår.


•    Kan mine extensions permanentes?

Dette er muligt men vær venligst opmærksom på at det kun er profesionelle frisører der kan give dig et godt resultat, og at extensions reagerer anderledes end normalt hår på alle behandlinger. Det er igen en kemisk behandling som vil skade håret.
Men du kan få extensions med både blødt fald/bølger eller rigtige krøller.


Hvordan reder jeg mit hår?

Du har brug for en special extensionsbørste.
En normal kam eller børste vil rive i dine bondings, og du kan risikere at miste dit eget hår.
Samtidig er det meget nødvendigt at du hver dag kommer helt ned til din hovedbund, og får friseret dit udvoksede hår igennem, dette sørger extensionsbørstens bløde børster for.
Du skal aldrig rede et meget vådt hår, vent et stykke tid, put plejeprodukter i, og red så forsigtigt. Arbejd udefra spidserne og ind. Hold håret samlet og fast i en hestehale, for at undgå at rive bondings/hår løs. Bondings er mest sårbare i våd tilstand.

Ved krøllede extensions gælder samme regler ved dine bondings. Men længderne friseres med en bredtakket kam, så krøllet ikke trækkes ud.
Brug gerne en mousse/fluid til krøl, den fastholder spændstigheden i krøllerne.


•   Hvordan når man skal skal dyrke sport, svømme eller sove?

Vi anbefaler at du fletter dit hår, når du dyrker sport.
Mht svømning/sol er intet hverken salt- eller klorvand godt for hverken dit naturhår eller extensions - så husk at give det UV beskyttelse via en leave-inn balsam, flette det (en badehætte hjælper også) inden du bevæger dig ud i vand og solen.
Bagefter vasker du dit hår og giver det en god hårkur.
Igen jo bedre kvalitet du ofrer, jo mere kan det holde til. Hvis du skal bade så husk leave-in balsamen hver dag.

Flet altid dit hår i en løs fletning, når du skal sove, så undgår du filt eller at rive dine bondings løse. Sov aldrig med vådt hår. 


•    Hvordan finder jeg den rigtige farve?

Du kan udvælge en passende farve.
Er du usikker på valg af farve, kan du altid komme til en gratis konsultation før påsætningen, og vi rådgiver dig i valget af farverne. Du kan sende en lok, eller maile et foto sammen med dine ønsker.


•    Hvor mange farver findes der?

Du kan vælge blandt mange farver. Se farvekortne på de næste sider

•     
   Hvad er bondings?

Bondings er enden af en hårtot/extension. Den består af nail/negleformet keratin – et protein som størstedelen af vores hår og negle består af. Du får påsat disse i håret ved hjælp af en connector, som opvarmer og smelter keratinen, så dette og en tot af samme størrelse af dit eget hår sammenføjes. . Efter få sekunder afkøling, nuldres hår og keratin sammen, og det størkner.
Hot pot metoden, som vi også tilbyder, er også totter, men disse dyppes i flydende keratin og påsættes, hvilket skåner dit hår mod varmepåvirkning fra connectoren.


•     Hvor langt skal mit eget hår være i længde, for at kunne få extensions?

Dit dæk hår/øverste del af hovedet og i siderne ved ørerne bør være min 5-8 cm langt, for at det kan dække dine bondings.


•     Hvad skal jeg være opmærksom på, før der anbringes extensions i mit eget hår?

En god og sund hårstruktur er altid den bedste forudsætning, for at en forlængelse bliver optimal. Dit hår skal vaskes i en afrensende shampoo før påsætningen, så alle tidligere stylingprodukter og farverester samt diverse plejemidler ikke sidder i håret. Er der rester af sådanne , hæfter keratinen ikke optimalt. Håret skal være helt tørt inden påsætningen. Vær specielt opmærksom på rester af hårfarve/permanent. Er dit hår nyfarvet, så vent nogle dage, inden extensions påsættes.


•    Hvor lang tid tager en påsætning?

Med  hot fusion og hot pot metoden beregnes 2-2 1/2 time alt afhængig af mængde af totter.

Ved flettemetoden ca. 2 timer.

Ved microringsmetoden på trense ca. 1 time.

Ved tape metoden ca 1-1,5 time


•     Er påsætningen smertefuld?

Nej, håret anbringes ikke helt nær hovedbunden, men med ca en cm afstand. Du kan være lidt øm i hovedbunden bagefter, men dette går hurtigt over. Brug evt din extensionsbørste til at klø-massere din hovedbund med.
Når du først har fået vasket dit hår, hvilket du helst skal vente 24-48 timer med, så keratinen er hærdet helt, falder dit hår helt ind til hovedbunden igen - og du mærker intet unaturligt mere. 


•     Hvor lang tid holder mine extensions?

Med korrekt og god pleje kan dine hot fusion extensions holde fra 3 – 5 måneder. Til den tid vil din udvoksning af dit eget hår kræve, at de skal rykkes op mod din hovedbund igen.
Håret kan genbruges da det er af en god kvalitet.
 

•   Hvordan fjerner jeg mine extensions?

Hot fusion:Med en remover væske der opløser keratin bondingen. Dine bondings kan derefter let aftages. Vi anbefaler en professionel aftagning, så dit hår ikke tager skade ved aftagningsprocessen.
Du kan selvfølgelig selv købe remover og en tang, til at aftage det,  men dette er på EGET ANSVAR!

Når tiden nærmer sig for aftagningen, kan du putte godt med balsam, hårkur direkte og helt ned til dine bondings, det fremmer processen – da olie jo opløser keratinen.
Flettemetoden: Trådene klippes op og håret flettes ud.
Microringsmetoden: Microringen klemmes af i modsat retning som klemmen er sat fast. 

Tape metoden: Med remover opløses tapen – og med remover 2 fjernes evt rester af tapen i dit eget hår.


•    Kan jeg genbruge håret?

Ja med påsætning af nyt keratin, kan dit hår genpåsættes - er dog ikke noget vi anbefaler, da vi kører med meget billige priser, så det bedre kan betale sig at få helt nyt hår på.
Ved flettemetoden er det meget nemt at tage håret ud, hvorefter det kan genbruges ved en oprykning.
Ved Microringsmetoden - som ved flettemetoden.

Del siden